Forestillingen er en blanding af nye og klassiske klovnerier. Tapé folder sig ud med guitarspil med noderne balancerende på panden, operamusik på kobjælder, tårnhøje balancer, dressur med næsten ægte vaskebjørn og ikke mindst et “benene på nakken-nummer”. Alt sammen udført i højt tempo og i tæt samspil med publikum, som også får en aktiv rolle flere gange undervejs i forestillingen.
Forestillingen er en hyldest til det kropslige udtryk. Det hele foregår nemlig uden ord, da Klovnen Tapé udelukkende kommunikerer via kropssprog og mimik understreget af musik og lyde.
Forestillingen varer 40 minutter og indeholder:
Bemærk! Honoraret er inkl. transport.
Kontakt Klovnen Tapé for booking eller yderligere information.
Hvad er bedre en regnfuld søndag eftermiddag end et godt grin for hele familien? Klovnen Tapé har fat i både store og små, når han viser sit benene på nakken-nummer eller holder et stort antal bolde i luften. Han er så tilpas stilfærdig, at selv en forsigtig treårig kan være med, men hans kunstfærdigheder er så store, at også de voksne må overgive sig. Publikums reaktioner efter Tapés optræden på Roskilde Bibliotek var klar: ’Ham må I gerne tage igen.’”
Det var en fantastisk forestilling. Der var god balance mellem klovneri og artisteri. Du formåede at fange alle aldersgrupper, selv de store drenge, der ellers ikke ville lade sig rive med. Tiden gik utrolig hurtigt, og vi har kun hørt meget positive tilbagemeldinger."
