Klovnen Tapé - Klovn og artist

Underholdning for hele familien. Vanvittige klovnerier og imponerende artisteri begejstrer både børn og voksne

Familieunderholdning med klovneri, artisteri og komik

Klovnen Tapé leverer underholdning for hele familien i hans forrygende en-mands-cirkusshow. Et et godt valg til arrangementer hvor børn og voksne skal have en god fællesoplevelse og noget at snakke om og grine af efterfølgende.

Klovnens uheldige og morsomme klovnefigur får det til at klukke i de mindste børns maver. De større børn og forældrene betages af hans alsidige artistiske kunnen.


Lykkedes det mon til sidst for klovnen?

Tapé er klovnen, som bakser med hverdagens små problemer. Hatten driller og hopper hele tiden af, vaskebjørnen i kassen lystrer ikke. Tungen sidder fast i kazoo'en, når han forsøger at spille på den. På trods af alle udfordringerne lykkedes det ham alligevel at gen­nem­føre sine helt specielle og fantastiske, artistiske krumspring. Ikke mindst fordi børnene hjælper klovnen undervejs.


Klovnen Tapé laver underholdning for hele familien

Klovnen med de mange kasketter

Klovnen Tapé er nemlig ikke bare en klovn, han er også en dygtig jonglør, trylle­kunstner, musiker og slange­men­neske. Alsidigheden og blandingen af cirkus og komik gør at klovnen rammer plet på tværs af alders­grupper. Fra lille Ole på tre, seje Sigurd på 14 op til bedste­mor på 80.


Klovnen spiller opera på klokkespil, ba­lancerer næsten ægte vaskebjørn på næsen, jonglerer højt op i luften, tager bogstaveligt talt benene på nakken og får en tilskuer til at trylle næsten uden hjælp. Hele molevitten er ledsaget af de herlige komiske indfald og improvi­sation med publikum og inddragelse af børn­ene.


Honorar

Øst for Storebælt

3700,-

Vest for Storebælt

4200,-

Honoraret er for 45 min. forestilling inkl. transport

– Inger-Lise Westergaard, Struer Bibliotek

”En forrygende og flot forestilling. Børnene var meget begejs­trede og jublede. Klovnen Tapé har et tæt samarbejde med publi­kum og er god til at underholde børn i alle aldre. Jeg synes også, at Klovnen Tapé er meget alsidig – og sidst, men ikke mindst har vi fået rigtig mange tilkendegivelser fra vores lånere. Vi har haft Klovnen Tapé til at underholde i et vinterferieprogram og igen til vores 100-års-jubilæum, så derfor kan jeg varmt anbefale Klovnen Tapé."

– Mette Nørlund Andersen, Herning Bibliotekerne

"Henrik Rasmussen som Klovnen Tapé er en oplevelse, man skal unde sig selv og sit publikum. Han formåede med sin stærke performance og store tekniske niveau at tryllebinde små som store, så selv voksne forbipasserende måtte stoppe op og le med. Klovnen Tapé kan varmt anbefales til alle."

Klovnen siger ikke et kvæk

Klovnen kommunikerer med publikum med ansigtsmimik og krops­sprog. Ord­ene er overflødige – kroppen kan tale!


Praktisk:

Forestillingen varer 45 min. Eneste krav til spillepladsen er fri gulvplads på 3x4 meter. Forestillingen kan spilles uden­dørs eller inden­dørs og publikumsantallet er ubegrænset så længe alle kan se.

Klovnen Tapé spiller på klokkespil

"Klovnen Tapé er ikke bare sjov, men også en fantastisk dygtig og musikalsk artist og tryllekunstner. Lige fra han trådte ind på scenen til Den Lille Kulturnat 2019 på Frederiksberg Hovedbibliotek havde han både børn og voksne i sin hule hånd – og hele opmærksomheden i rummet suget til sig. Det var tydeligt, at publikum i alle aldre straks holdt med hans elskelige, klodsede figur, og der blev både grint af klovnerierne og holdt vejret i spænding, når klovnenummeret pludselig blev til et ægte og vanvittigt imponerende balance- eller jongleringsnummer. Og publikum blev inddraget i løjerne på fin og empatisk vis. Tak for en sjov og varm oplevelse – det giver fællesskab at grine sammen."

Bestil et godt grin til store og små

Ring på telefon 33221120

– Mette Holmegaard, Holstebro Bibliotek, Børnebiblioteket

"Vi var meget glade for at kunne præsentere dig til vores familieweekend. Både børn og voksne havde en forrygende oplevelse. Det var en god blanding af trylleri, artisteri og humor. Du formåede at komme ud over scenekanten og indfange dit publikum. Det var en stor oplevelse for de børn, som efter din optræden fik lov til at holde bolden på deres finger. Det er én ting at være publikum, det er en ganske anden oplevelse selv at være involveret. Responsen fra vores publikum var blandt andet, at det var sjovt både for børnene og ikke mindst for deres voksne."

Book kvalitets underholdning for børn og forældre som de taler om i dagevis

Klovnen Tapé leverer underholdning for børn og forældre til arrangementer på biblioteker, sognearrangementer, forenings- og firmaarrangementer osv.

Klovnen Tapé optræder også med forestillinger i børnehaver og aldersintegrerede institutioner, skoler og skolefritidsordninger og på specialskoler, aktivitetscentre og bosteder for udviklingshæmmede. Læs mere om de forskellige målgrupper her: Børneunderholdning

BOOKING: Ring på 33 22 11 20

bOOK Børneunderholdning med klovnen tapé

Udfyld formularen nedenfor så bliver du kontaktet hurtigst muligt