Klovnen Tapé - Klovn og artist

Kunderne siger …

Nedenfor kan du læse hvad kunderne skriver om Klovnen Tapé



Børnehaver:


"Her fra Gnisten kan jeg/vi kun komme med masser af anerkendel­ser for en fantastisk og gennemtænkt forestilling. Vi oplevede en lille time, hvor børn og voksne sammen var tryllebundet af Klovnen Tapés univers i den ”røde arena”. Helt uden ord og meget Professionelt gen­nemført.
Vi fik grinet sammen – og med hinanden, så det klukkede i de små og store maver. Vi fik en fællesoplevelse som der blev snakket om mange dage efter. Vi synes det var dejligt at du vejledte os i hvordan børnene skulle placeres ift. alder. Godt med de små bagerst, så de fik dig lidt på afstand. At ”næsen” først kom på under showet var også fint. Så også tak herfra, for en dejlig formiddag."

- Rie, Gnisten, Bramming

"Vi havde fornøjelsen af at møde Klovnen Tapé fredag d. 9. septem­ber 2011. Vi er en institution der har 44 børnehavebørn og 72 vugge­stue­børn. Vi mødtes alle på legepladsen og børnene vidste ikke på forhånd at Tapé skulle komme. Det blev en meget underholdende time som vi oplevede. Alle børnehavebørnene var totalt underholdt i al den tid og var meget med, hvor de grinede en del. En stor del af de af de store vuggestuebørn sad i al den tid meget koncentreret med "åben mund og polypper", så klovnen fangede også dem. Jeg synes, at klovnen Tapé er meget dygtig til sit håndværk og var alle pengene værd."

- Jette Krebs Pedersen, Bakketoppen


Tak for din optræden – jeg var selvfølgelig meget spændt på hvordan den ville blive modtaget af børnene i forskellige aldre! Siddende ude på sidelinjen så jeg børn – store som små – som virkelig var "fanget" af dine stunts og grinte fra start til slut. Det er normalt det auditive der fanger så små børns opmærksomhed – men du fangede dem gennem kun det visuelle og havde god kontakt til dem som de forstod – og dette var en flot kunst du kunne. Jeg fik kun positive tilbagemeldinger fra mine kollegaer – så som, at du var dygtig, fangede og ikke "skræmmende" – som nogle udklædningsfolk normalt kan virke på små børn."

- Tina, Børnehuset Pelikanen, Frederiksberg


Sogne/Kirker


"Det er nu 4. gang jeg har haft Henrik til at optræde til børnearrangementer - altid med fuld tilfredshed.
Henrik formår med sin sympatiske fremtoning at overbevise selv de mest (klovne)skeptiske blandt de voksne og børnene har han i sin hule hånd med en god kontakt og indfølingsevne."


– Lars Falk, Ballerup Sogn, Sep 2012


"Det var en fantastisk forestilling for hele familien. Klovnen Tapé havde fat i både store og små med sit fantastiske kropssprog og mimik, og da han viste sit benene på nakken-nummer eller holdt et stort antal ringe og andet i luften. Publikums reak­tioner efter Tapés optræden i Enghøj Sognegård efter tøndeslagning ved fastelavnsarrangement var klar: ’Ham må I have igen. Han var HELT fantastisk, og han er det bedste underholdning I nogensinde har haft”!


– Britta Nedergaard Hansen, organist v. Enghøj Kirke


"I Kirke Saaby Sogn har vi brugt Klovnen Tapé både i kirke og præstegård de sidste 4 år. Hver gang er det en succes. På en magisk måde formår han at tilpasse sig rum og situation. Han er en forrygende artist, elsket af både børn og voksne."

– Poul Joachim Stender, sognepræst, Kirke Saaby


"Vi siger dig tusind tak, fordi du holdt voksne såvel som børn i ånde. Alle var vi fuldt optagede af dine kunster – ikke mindst flygtningebørnene fra Avnstrup fulgte 100% med! Vi glæder os til at få besøg af dig igen!"

– Birgit Svendsen, sognepræst, Rye Sogn


"Hvad ville vores 5-års dåbsjubilæum være uden Klovnen Tapé? Børnene lever i den grad med i forestillingen, der med sin underfundige humor også får de voksne til at overgive sig. Vi siger på gensyn til næste år!"

– Gerda Damsgaard, Elsted Kirke


"Imponerende forestilling – med fantastisk kontakt til publikum – både børn og voksne rives med af de forrygende og spændende numre."

– Kirsten Agger, Børneklubben YA, Thisted


"Ved juletræsfesten 2006 optrådte Klovnen Tapé. Det var en sand fryd for både børn og voksne. Programmet var afvekslende, på et kunstnerisk højt niveau og meget under­holdende. Klovnen Tapé bjergtog publikum med sit 45-minutters program. BRAVO!"

– Hermann og Lis Vorbeck, Frederiksholm Kirke


"Tak for en helt igennem vellykket eftermiddag. Det var helt forrygende, og både børn og voksne var meget betaget af din kunnen både som klovn og jonglør - du kan dit kram. Vi håber at få fornøjelsen af at opleve dig en anden gang!"

- Inger-Margrethe Jørgensen, Sludstrup


"Til Haslev Kirkes dåbsjubilæum, foråret 2008, havde vi besøg af Klovnen Tapé. Det var utroligt vellykket. Børn og voksne kunne myldre ud af kirken lige efter vores børnegudstjeneste, og så havde Tapé taget opstilling ved de side af kirken, hvor det blæste mindst! Det blev 3 kvarters fornøjeligt samvær med denne herlige klovn. Der var god underholdning til både børn og voksne. Tapé har rigtig mange strenge at spille på, kan trylle og ikke mindst bruge sin krop på den mest utrolige måde. Og så har han en klar fornemmelse for sit publikum og for den sammenhæng, han indgår i. Han skabte lige præcis den glæde og latter, vi gerne ville krone vores dåbstræfsdag med."

- Karen Stubkjær, sognepræst i Haslev



Biblioteker

"Henrik Rasmussen som Klovnen Tapé er en oplevelse, man skal unde sig selv og sit publikum. Han formåede med sin stærke performance og store tekniske niveau at tryllebinde små som store, så selv voksne forbipasserende måtte stoppe op og le med. Klovnen Tapé kan varmt anbefales til alle."

– Mette Nørlund Andersen, Herning Bibliotekerne


"Torsdag d. 4. april 2013 skulle vi have indvielse af det nyombyg­gede Holte Bibliotek, og derfor ville vi gerne have et festligt indslag, som både kunne glæde børn og voksne. Det fik vi med klovnen Tape.Publikummet bestod bl.a. af en børnehavegruppe, og derfor tog han det hensyn til de mindste at klæde om til klovn foran børnene, så ingen blev bange. Han var meget opmærksom på publikums reaktioner, og fik ind­draget både børn og voksne som statister. Det var en meget fin oplev­else, alle morede sig strålende, og vi vil bestemt give klovnen Tape vores varmeste anbefalinger."

– Birte Simonsen, Børnebibliotekar, Holte Bibliotek


"Hermed TAK for sidst på vegne af Stoholm Bibliotek. Det var et super godt arrangement. Alle var glade og tilfredse. Det er dejligt, når både børn og voksne bliver godt underholdt og morer sig. Det var også rigtig fint, at publikum blev inddraget. Det gør det hyggeligt og person­ligt.
På de mindre biblioteker er vi glade for arrangementer som rent plads­mæssigt ikke kræver så meget. Vores lave loftshøjde er ikke så ideel til jonglering - men du er god til at improvisere, så det blev bare ekstra flot!"

– Lisbeth Bach Sørensen, Bibliotekar, Stoholm Bibliotek


"Tak for sidst! Vi har flere gange haft fornøjelsen af at have dig på besøg. Vi hader klovne, der blæser balloner op og fjoller rundt. Her er et superprofessionelt show, som vinder både børn og voksne med artis­teri inden for flere områder og en gennemgående meget fin underspillet humor.
Rigtig mange kommer efter dine forestillinger og takker - spontant - for en god oplevelse.

Et tip til alle biblioteker: Bibliotekerne vil gerne markedsføre kvalitet indenfor bøger, musik osv. Her er kvalitet indenfor familieunderhold­ning!"

– Erik Kierkegaard, Viborg Bibliotek


"Hvad er bedre en regnfuld søndag eftermiddag end et godt grin for hele familien? Klovnen Tapé har fat i både store og små, når han viser sit benene på nakken-nummer eller holder et stort antal bolde i luften. Han er så tilpas stilfærdig, at selv en forsigtig treårig kan være med, men hans kunstfærdigheder er så store, at også de voksne må overgive sig. Publikums reaktioner efter Tapés optræden på Roskilde Bibliotek var klar: ’Ham må I gerne tage igen.’"

– Vibeke Albrechtsen, ledende børnebibliotekar, Roskilde Bibliotek


"Vi var meget glade for at kunne præsentere dig til vores familieweekend. Både børn og voksne havde en forrygende oplevelse. Det var en god blanding af trylleri, artisteri og humor. Du formåede at komme ud over scenekanten og indfange dit publikum. Det var en stor oplevelse for de børn, som efter din optræden fik lov til at holde bolden på deres finger. Det er én ting at være publikum, det er en ganske anden oplevelse selv at være involveret. Responsen fra vores publikum var blandt andet, at det var sjovt både for børnene og ikke mindst for deres voksne."


– Mette Holmegaard, Holstebro Bibliotek, Børnebiblioteket


"En forrygende og flot forestilling. Børnene var meget begejstrede og jublede. Klovnen Tapé har et tæt samarbejde med publikum og er god til at underholde børn i alle aldre. Jeg synes også, at Klovnen Tapé er meget alsidig – og sidst, men ikke mindst har vi fået rigtig mange tilkendegivelser fra vores lånere. Vi har haft Klovnen Tapé til at underholde i et vinterferie­program og igen til vores 100-års-jubilæum, så derfor kan jeg varmt anbefale Klovnen Tapé."

– Inger-Lise Westergaard, Struer Bibliotek


"Tapés show var en god blanding af sjov, snyd og akrobatisk jonglering – der blev ikke sagt ét forståeligt ord, men alle var helt med på løjerne. Straks forestillingen gik i gang, var alle, børn og voksne, helt opslugt af Tapé og hans kunster. Undervejs blev der grinet, klappet og mange gange højlydt givet udtryk for beundring. Alle havde en herlig formiddag. En særlig fryd var det, at flere børn og forældre efter forestillingen uopfordret fortalte kollegaen, der havde vagt i børnebiblioteket og derfor ikke havde set forestillingen, at "Det var altså smaddergodt!’."

– Hanne Palsberg, Vordingborg Børnebibliotek


"Jeg overværede selv dit show på vores jubilæumsdag. Og jeg må indrømme, at jeg var fuld af beundring for dig, fordi, selv om der desværre kun var ganske få tilskuere, var du i stand til at løfte stemningen, så både børn og voksne glemte, hvor få de var og måtte overgive sig. Det er nemlig meget svært med få tilskuere, fordi det er lige som om, de er bange for at give sig hen og slippe latteren løs. Men selv de få generte, hæmmede voksne måtte gang på gang bryde ud i latter og klapsalver. Jeg nød hvert øjeblik og kan slet ikke forstå, at du ikke står på de store scener. Og du gør det med det sværeste: Uden ord! Kun mimik og dit fantastiske kropssprog. Alle burde have lov at få det godt i maven. Og den evne ejer du at give. Jeg siger tusind tak for en dejlig time, der gik alt for hurtigt. Jeg er glad for, jeg fik lov at opleve dig. - Og vil gerne opleve dig igen!"

- Helge Riis, Rødovre Bibliotek


"Klovnen Tapé var et godt valg til Kulturnatten. Tilskuerne fik topprofessionel underholdning i et meget afvekslende show. Såvel børn, forældre og bedsteforældre var meget optaget af forestillingen, der både var sjov, elegant og medrivende – en rigtig kvalitetsforestilling."

- Børnebibliotekarerne ved Thisted Bibliotek



SFO/ fritidshjem


"Vi havde en rigtig hyggelig dag, og vi håber at du også synes, at det var godt at optræde for os. Vi var vildt imponeret over din alsidighed og store professionalisme. Du tryllebandt alle uanset alder. Vi vil meget gerne have besøg af dig en anden gang, og har anbefalet dig til lignende arrangement."

– Lene Hedegaard, Breum SFO


"Det var en fantastisk forestilling. Der var god balance mellem klovneri og artisteri. Du formåede at fange alle aldersgrupper, selv de store drenge, der ellers ikke ville lade sig rive med. Tiden gik utrolig hurtigt, og vi har kun hørt meget positive tilbagemeldinger."

– Børn og personale fra Fristedet, Gislev


"Ekstra nummer, ekstra nummer!" Ordene nærmest druknede i bifaldet, da Klovnen Tapé takkede af efter sin eminente forestilling. Det var pragtfuldt at se børn og voksne så tryllebundne.
1.000 tak for et perfekt show."

– Inger Falk, Ny Holte SFO


"Det er bestemt ikke sidste gang, at vi benytter Tapé til en festlig lejlighed. Hans show er morsomt, både for børn og voksne, og han har børnene i sin hule hånd (vores børn er i alderen 5½-10 år). Tapé kan både jonglere, slå knude på sig selv og være utrolig morsom på samme tid. Og uden på noget tidspunkt at sige et ord. Hans ordløse kommunikation med børnene er helt unik, og han har en sikker fornemmelse og timing for at få alle med og til at være opmærksomme. Vi glæder os til næste gang, vi skal opleve Klovnen Tapé."

– Britt K. Schnipper, Sundbyøster Skolefritidshjem


"Både børn og voksne var meget begejstrede for din forestilling. Du fik hurtigt børnenes fulde opmærksomhed, blandt andet fordi du inddrager børnene i forestillingen, og fordi forestillingen er meget afvekslende med overraskende indslag (nodestativet på hovedet, dyret i kufferten, kniv-scenen). Din optræden er desuden ret speciel, fordi du både har en unik måde at bruge kroppen på og har en fængslende mimik."

- Inge Grastrup, SFO Krogen i Ågerup


"Der sad 280 forventningsfulde børn, som alle fik en skøn oplevelse. Du forstod at fange deres opmærksomhed fra start til slut. Vi har taget billeder af børnene, og et eneste vi har, er glade smilende, grinende børn. Du var med til at gøre vores arrangement til en succes, og det takker vi dig for."

- Sus­anne Weisdoff, SFO Strandskolen


"Vi her i SFO Junglehuset, er stadig imponeret over at du, Klovnen Tapé, formåede at underholde på en sådan måde, at 150 børn i en time var i en helt anden verden. Vi sad forbløffet, imponeret, til tider lidt chokeret, men frem for alt var vi bare underholdt på en måde, så der ikke fandtes en lattermuskel tilbage i kroppen, der ikke var overanstrengt."

- Børn og Personale, Skolefritidsordningen Aars Skole



Firmaer


"Godt nok havde jeg hørt, at det skulle være sjovt for både børn og voksne, men det var mere end det. Professionelt, perfekt, performance, perlende, pragtfuldt. Dejligt selv at kunne grine, skønt at se børnenes begejstring. Tak for underholdningen."

– Kirsten Ask, direktionssekretær, Lif


"Vi havde den store fornøjelse af at have besøg af Klovnen Tapé til vores julearrangement her på Copenhagen Records. Dét var en kæmpe succes, både for børn og os voksne. Alle morede sig himmelsk, og børnenes latter smittede af på hele selskabet og lagde en god ’bund’ for resten af aftenen. Hold op en optræden! Du er branddygtig! Specielt at du inddragede de børn, du fornemmede, havde lyst til at være med i showet. Det havde du en fantastisk føling med. Vi vil anbefale dig til alle, vi kender, både privat og i branchen, og vi glæder os til at se dig igen en anden gang."

– Lotte Manzionna, MBO/Copenhagen Records


"Både børn og voksne må totalt overgive sig til latteren, når Klovnen Tapé med sin mimik og sit kropssprog uden et ord fremfører sine klovne- og tryllenumre. Det er suverænt god underholdning."

– Jette Anderson, MalacoLeaf


"Alle tiders arrangement for børn i alle aldre. Stor underholdning – også for de voksne. Det er skønt at se, hvordan man uden brug af ord kan få så mange til at forstå og deltage. Perfekt tidsramme. Bestemt underholdning, som vi varmt kan anbefale."

– Wonsild & Søn A/S



Foreninger


"Det var en stor fornøjelse at have dig til vores afslutningsfest.Var en super kanon og god underholdning for både børn og voksne.Meget ros for dette både fra Grønland og Danmark.Ikke sidste gang vi har sendt bud til dig. Mange hilsner og STOR TAK"

- Åse Jepsen, Christianshåb / Qasigiannguit kredsen på Skive-egnen.


"Vi siger også tak for super underholdning til vores beboerfest i Rødovre. Store som små sagde alle, at du havde været fantastisk sjov og skæg. Og tro mig, du havde et kritisk publikum for vores egne unger var 5 af dem, og de kan godt være lidt svære at gøre tilfredse, men alle synes, du havde været sjov!"

- Jens Stoffer, Beboerfest i Rødovre


"Vi havde fået Klovnen Tapé til at optræde for børn og voksne. Det blev en helt forrygende eftermiddag – jubelen ville ingen ende tage. Tapé var simpelthen fantastisk. En sand ekvilibrist i alle genre – akrobat – jonglør – tryllekunstner – musik og klovn. Vi fik alle rørt lattermusklerne. Børnene levede helt med og det samme gjorde vi voksne. Flere af de voksne var helt våde i ansigterne af at grine og det er godt i en verden, hvor mange desværre har glemt, hvor vigtigt det er at le."

- Ole Wichmann og Joanne Jensen, Ishøj Sejlklubs Juniorafdeling


"For første gang i alle de år, jeg/vi har arrangeret juletræ, er det lykkedes at fastholde børnene i næsten 1 time – og det endda inden de havde fået godteposer – godt gået, god underholdning."

– FOA Sydsjælland og HK Næstved


"Det er mange år siden vi har haft så flot og positiv en respons fra vore gæster, som nød din optræden hos os - store som små. Vi kan absolut anbefale dig til andre."

- Ruth Klavins, Serviceforbundet


"Hvor heldig kan man være? Skal engagere en klovn til underholdning for børnene til en fest i en kolonihave, søger på internettet og finder Klovnen Tapé. Hvad sker der? Ikke kun børnene, men også unge og voksne sidder tryllebundet, griner, klapper og bliver stadig forbløffede over Tapés næste trick.
Da showet er slut, og Tapé skal pakke sammen, var vi også vældig imponerede over, at børnene måtte røre hans rekvisitter. Jeg hørte endda en knægt på 8 år komme hen til Tapé og spørge, hvordan han kan være så dygtig. Tapé giver sig tid og siger: ’Øvelse, masser af øvelse.’ Tak for et rigtig godt show!"

– Birthe Pedersen, Haveforeningen Sundbo


"Klovnen Tapés forrygende optræden tog vejret fra de fleste. Publikum kunne mærke deres egne knogler, sener og muskler knage, da Tapé – som slangemenneske – tog begge ben på nakken. Efter hans show tilkendegav flere forældre, at det var noget af det bedste underholdning, de længe havde set. Det er ikke sidste gang, vi inviterer Tapé til Frederikshavn."

– Handelschef Michael Frederiksen, Frederikshavn


Skoler


"Tusind tak for sidst. Du var en kæmpe succes!!! Både børn og voksne havde ondt i maverne af latter efter din forestilling på Herstedøster Skole i november måned. På trods af flere voksenforbehold mod klovne, formåede du på ganske kort tid at ændre synet på klovnen til en fantastisk humoristisk og underholdende størrelse.Jeg regner bestemt med, at vi mødes igen."

– Martin Greve Korsbæk, Herstedøster Skole


"Endnu en gang tusind tak for din fantastiske forestilling. Det var et dejligt punktum for vores cirkusdag. I løbet af 40 minutter gennemlevede vi alle vores egen cirkusforestilling, da du jo mestrer så mange forskellige ’cirkus-aktiviteter’. Vi oplever dig som både meget dygtig og rigtig sjov. Vi kan kun anbefale andre at bruge dig! Du er bare god til at inddrage børnene i forestillingen."

– Børn, pædagoger og lærere i indskolingen på Højby Skole


"Du skal vide, at du endnu engang præsterede en forestilling, som store og små talte meget om efterfølgende. Jeg hørte flere voksne sige, at de kom til at le alt for højt, men de fandt dog ud af, at de ikke var alene om det.Så herfra skal lyde en dybtfølt tak for en fantastisk rejse ind i dit univers, uden de mange ord, men med en fabelagtig fornemmelse for tid, sted og publikums behov."

– Ulla K. Brommann, Rinkenæs Skole


"Tusind tak for endnu et brag af en forestilling på Kajerødskolen. For 4 år siden havde vi engageret dig til at underholde alle skolens elever i forbindelse med skolens 40-årsjubilæum. I slutningen af februar i år havde vi igen engageret dig. Det viste sig at være en stor succes endnu engang, hvor du formåede at underholde alle elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Responsen fra elever og lærere har udelukkende været positiv. Tak for en super sjov forestilling."

- Kajerødskolen


"Tak til Klovnen Tapé. Det var en rigtig god forestilling vi var til på Hundborg Skole. Alle Børnene lige fra de største til de mindste blev dejlig underholdt. Tiden var lige tilpas, så man ikke nåede at miste koncentrationen. Vi som voksne kunne se at du havde børnenes fulde opmærksomhed. De har også snakket meget om klovnen her i ugen efter. Endnu en gang tusind tak for en rigtig god formiddag"

- Hundborg Børnecenter


"De tilbagemeldinger jeg har fået fra lærere og elever, er kun positive. Din blanding mellem klovneri og akrobatik fangede store som små. De største (6. Klasserne), var noget negative over at skulle se en klovn, men de blev fanget og havde en god oplevelse, De mindre talte flere dage efter om oplevelsen, efterlignede dine numre m.m. Jeg overværede selv forestillingen, syntes det fungerede rigtig godt i skolegården. Du var god til at inddrage publikum, store som små. Et professionelt show, der passede rigtig godt ind i skolens fødselsdagsprogram."

Henning Skov, Souchef, Langelinieskolen


"Det var en super succes at have besøg af Klovnen Tapé. Med enkle virkemidler tryllebandt han de 200 tilskuere fra bh.kl.-7.kl. i samfulde 45 minutter. Musikalsk, poetisk, humoristisk og… artistisk helt i top, - det var ikke bare skæve gags og snyd, men også jonglering og akrobatik på flot niveau. Som kick-start på skolens årstema om kommunikation kunne vi ikke have fundet en bedre illustration af kropssprog og mime!"

- Søholmskolen, Jystrup


"Vi, her i SFO Junglehuset, er stadig imponeret over, at du, Klovnen Tapé, formåede at underholde på en sådan måde, at 150 børn i en time var i en helt anden verden. Vi sad forbløffede, imponerede, til tider lidt chokerede, men frem for alt var vi bare underholdt på en måde, så der ikke fandtes en lattermuskel tilbage i kroppen, der ikke var overanstrengt."

– Børn og personale i skolefritidsordningen Aars Skole


"Hvis man har den fordom, at en klovn er en fjollet person, der bare render rundt og falder på
halen hele tiden, så gør Tapé så absolut denne fordom til skamme. Med sin udtryksfulde mimik
og dygtige jonglering med hvad som helst har han fat i sit publikum fra første til sidste sekund,
og alle morer sig herligt. Der er ikke kun smil, men grin på alles ansigter hele forestillingen
igennem. Tak for god underholdning!"

– Ferslev Skole


"Alle store som små var meget glade for dit besøg. – Børnene har prøvet at småtrylle, jonglere, tage benene på nakken, mime m.m. siden dit besøg. Vi voksne fornemmede, du følte dig fint ind på den store børnegruppe og derefter fastholdt og ikke mindst underholdt dem på herlig humoristisk vis. – Vi håber, vi får mulighed for at hyre dig en anden gang."


- Samtænkningslærere og pædagoger, Nyboder Skole

"Skolen på Kastelsvej, som er en skole for døve og tunghøre børn, havde i december 2006 besøg af Klovnen Tapé. Både børn og voksne var tryllebundet i de 45 minutter, Henrik optrådte som klovn. Tapé underholdt med mime, jonglering, trylleri m.m. Det var en forestilling på et højt professionelt plan, men samtidig meget menneskeligt og vedkommende. Både børn og voksne taler stadig om denne store oplevelse,som gjorde et så stort indtryk på dem."

– Edel Dahl Jensen, overlærer, Skolen på Kastelsvej


Få yderligere information om Klovnen Tapés cirkusforestillinger for skoler m.m.


Specialskole og specialinstitutioner


"Klovnen Tapé formåede at fange vores børn med en forestilling, der var fyldt med gøgl og sjov. De grinede og var opmærksomme – hvilket havde en dejlig afsmittende effekt på pædagoger og forældre. Klovnen Tapés mimik og kropssprog var så tydelige, at vores børn med autisme kunne sidde stille og være fanget i en halv time."

– Heidi Højgaard Petersen, Specialbørnehaven Skovbrynet


"Med cirkus følger ordene ’et sturt, sturt nummer’, og disse ord er ikke for store til at beskrive Klovnen Tapés storslåede show. Han tryllebinder publikum med mimik, gøgl, trylleri og improvisation. Børn i alle aldre, ja selv voksne, bliver ført ind i en fantastisk verden med humør, grin og latter hele vejen. Til stor beundring er Klovnen Tapé i stand til at komme ud til publikum og inddrage børnene i showet. Dette gør han med sådan en ekspertise, at han formår at agere på børnenes/publikums initiativ. Der var bl.a. en dreng, der meget gerne ville hjælpe Klovnen Tapé, så drengen gik spontant op på scenen til ham. Normalt ville kunstneren bede drengen om at sætte sig tilbage, men klovnen indbød ham til at være med – og sådan fortsatte showet. Trylleri, gøgl, akrobatik samt livlig baggrundsmusik fyldte salen den hele time med stor variation. Hans mimik er så enestående, at ordene bliver overflødige, hvilket alt sammen gør, at showet er for alle uanset udviklingsniveau og alder. Tak for en stor oplevelse ud over det sædvanlige – og på gensyn næste gang."

– Børn og personale fra Skolen i Ryparken


"God indlevelsesevne og forståelse for børnene." "Fascinerende kropssprog!" "Showet er underholdende for både børn og voksne uanset alder og handicap." "Derudover syntes vi især, det var fedt, at børnene kunne få lov at røre ved og lege med rekvisitter efter showet." "Vi er meget enige om, at det ikke er sidste gang, Tapé har besøgt Skovsneglen."

– Børn, forældre og pædagoger på Skovsneglen



"Vi og vores medlemmer synes at det var en kanon god forstilling. Fedt at du fik vores udviklingshæmmede børn så meget med. Vi kan varmt anbefale dig, også til handicappede, alle kan være med - også dem uden ret meget sprog. Så vi fik absolut kun positive tilbagemeldinger, og vi snakkede faktisk om at vi sagtens kunne booke dig en anden gang."

- Zenia Thorsen, UBS


"Vi siger mange tak for en rigtig god forestilling på vores skole. Alle der har meldt tilbage har været yderst positive, og alle er enige om, at det er en yderst professionel og dygtigt udført forestilling. Din forestilling var forrygende morsom, og appellerer til et bredt publikum med den gode blanding af jongleren, mimik og den fantastiske humor.
Det var en oplevelse, at se børnenes umiddelbare glæde og store indlevelse i din optræden, humoren kører på flere plan, så du fanger alle ind uanset udviklingsniveau og alder. Du skal ligeledes have ros for, at du var fænomenal god til at inddrage eleverne aktivt i forestillingen, hvor du formåede at indpasse elevernes forskellige formåen i showet."

- Michael Rasmussen, Skolen ved Stadion



Aktivitetscentre


"Alle har rost dig, uanset hvor i huset vi har snakket om vores jubilæum.
Du var sjov, dygtig og alle pengene værd. Flere har bedt om at du skal komme igen.
Du formåede at "prikke" til nogle af vores brugere, der normalt ikke gider noget, men her fik vi lige et hint om at vi måske skal have noget teater/gøgl op at køre.
Endnu engang TAK. Vi nød hvert minut"

– Gitte W. Phigalt, Hesselagers 40 års jubilæum 2012


"Fra brugere, personale og gæster på DAC skal der lyde en stor tak for din indsats på vores tema-afslutningsdag. Du var virkelig rosinen i pølseenden. Vi kunne mærke, at du brændte for klovnen og for dit publikum. Du gik lige ind i hjertet på os alle. Vi har også efterfølgende haft stor glæde af at snakke om din optræden."

– Dronningborg Aktivitetscenter, Randers


"På vegne af mine kollegaer, vores brugere og mig vil jeg gerne sige mange tak for din optræden ved vores julefest. Det har været sjovt og underholdende at opleve dig, og det i sådan en grad, at du, mandag morgen, var det helt store samtaleemne"

- Daisy Telena Johansen, Job- og Aktivitetscentret, Gentofte


Byfester


"Klovnen Tapé lavede et helt igennem professionelt og underholdende show. Hverken børn eller voksne havde et øje tørt – selv de omkringstående dyr blev inddraget i showet. Klovnen Tapé kan kun anbefales til alle, der ønsker et varmt, engageret og underholdende show. Tak fra børn og voksne i Venge."

– Martin Skjødt Poulsen, Venge Byfest


Andre kunder skriver


"Jeg bruger ofte Klovnen Tapé her på Bakken. Jeg er sikker på, at jeg, hver gang han optræder herude, får en 100 % succesoplevelse. Tapé er en fantastisk alsidig klovn. Han er teknisk blændende dygtig, men vigtigst af alt kommer han ud over scenekanten hver eneste gang. Publikum får altid en oplevelse ud over det sædvanlige. Tapé udvikler sig hele tiden, og i alle de år, jeg har brugt ham på Bakken, har der været en konstant positiv udvikling i showet. Nye ting kommer til, og gamle numre bliver finpudset, hvilket gør, at han bliver bedre for hver gang, jeg bruger ham."

– Kurt Flemming, Bakkens Pjerrot


"Kære Tapé, du gav virkelig alle en uforglemmelig oplevelse. Selv de voksne fik ’jule-lys’ i øjnene, når de skulle fortælle om forestillingen. Børnene syntes bare, det var SÅ sjovt, uanset alder. Det var en forestilling af høj kvalitet, og vi kunne ikke have ønsket os et bedre arrangement til at markere vores jubilæum. Endnu en gang tak."

– Helle Poulsen, klinikchef, Langeskov Kommunale Tandpleje


"Det var flot at overvære hvordan Tapé kunne variere sin forestilling efter publikums alder. Han ramte således alle tre målgrupper perfekt og tryllebandt alle - "selv de store elever" - med sin gode, morsomme forestilling og sin eminente artistiske kunnen".

- Bo Becher, Den kommunale tandpleje, Bogense


"Inspirerende, alsidig, fantastisk kontakt til børnene – virkelig en oplevelse, vi kan anbefale. Husk hans adresse, for det bør ikke være sidste gang, klovnen Tapé er i byen."

– Hanne Boesen, børnekulturkonsulent, Frederikshavn


"Jeg (og mine kollegaer) kan ikke takke dig nok for at have givet os alle sådan en fantastisk oplevelse og kaste glans over vores fest. Af kommentarer kan nævnes: "Utroligt musikalsk" (et stort kompliment i vores branche), "Fantastisk timing", "Han ligner Mr. Bean, bare bedre og sjovere", "Mine børn griner stadigvæk ved tanken om klovnen", "Den bedste klovn, jeg har oplevet", "Fintfølende og virtuos." Derudover en stor beundring for den balance, det overskud og den kontrol, der skal til for at udføre en sådan forestilling."

– Astrid Christensen, Radiosymfoniorkestret




BOOKING: Ring på 33 22 11 20

bOOK Børneunderholdning med klovnen tapé

Udfyld formularen nedenfor så bliver du kontaktet hurtigst muligt