Klovnen Tapé - Klovn og artist

Underholdning for skolebørn. Book en imponerende og hyleskæg cirkus – underholdning for hele skolen/SFO´en

Klovneri, der får aktiveret lattermusklerne

Fnisende, smilende og stor­grinende børn i skolen eller SFO'en! Det er resultatet, når Klovnen Tapé leverer underholdning for skolebørn med indlevelse og et glimt i øjet.

Cirkus er det perfekte underholdning for skolebørn. De mindste børn er blevet så store at de godt kan fornemme den artistiske sværhedsgrad samtidigt med at de er helt med på klovnerierne, på de skøre ind­fald og vanvittige ansigtsudtryk. De større børn overgiver sig når Tapé overrasker med at tage benet på nakken eller at jonglere med fire ringe, mens man balancerer 12 cigar­kasser på panden. Det er nemlig ret sygt – på den fede måde.

Klovnen Tapé leverer underholdning for skolebørn

En på fællesopleveren…

Artisten og Klovnen Tapé har gennem 30 år specialiseret sig i netop at blande klassisk klovneri med imponerende artisteri. Blandingen gør, at både store og små elever kan være med og får en god oplevelse. Ungerne får lov at give klovnen en hjælpende hånd undervejs, og publi­kum er hele tiden en aktiv del af forestillingen.

Klovneri uden ord

Tapé tryller, klovner, spiller musik, jonglerer, balancerer og laver slange­menneske-numre alt sammen uden at sige et muk. Kommunika­tionen med børnene foregår med ansigtsmimik og stort krops­sprog. Det ordløse klovneri virker intenst og nær­værende.

Honorar

Øst for Storebælt

3700,-

Vest for Storebælt

4200,-

Honoraret er for 45 min. forestilling inkl. transport

Bestil et godt grin til store og små

Ring på telefon 33221120

– Børn, pædagoger og lærere i indskolingen, Højby Skole

"Endnu en gang tusind tak for din fantastiske forestilling. Det var et dejligt punktum for vores cirkusdag. I løbet af 40 minutter gennemlevede vi alle vores egen cirkusforestilling, da du jo mes­trer så mange forskellige ’cirkus-aktiviteter’. Vi oplever dig som både meget dygtig og rigtig sjov. Vi kan kun anbefale andre at bruge dig! Du er bare god til at inddrage børnene i fore­stillingen."

– Børn og Personale, Skolefritidsordningen, Aars Skole

"Vi her i SFO Junglehuset, er stadig imponeret over at du, Klovnen Tapé, formåede at underholde på en sådan måde, at 150 børn i en time var i en helt anden verden. Vi sad forbløffet, impo­neret, til tider lidt chokeret, men frem for alt var vi bare under­holdt på en måde, så der ikke fandtes en lattermuskel tilbage i kroppen, der ikke var overanstrengt"

– Børn og personaleFristedet Gislev

"Det var en fantastisk forestilling. Der var god balance mellem klovneri og artisteri. Du formåede at fange alle aldersgrupper, selv de store drenge, der ellers ikke ville lade sig rive med. Tiden gik utrolig hurtigt, og vi har kun hørt meget positive tilbagemeldinger."

– Inger Falk, Ny Holte SFO

"Ekstra nummer, ekstra nummer!" Ordene nærmest druknede i bifaldet, da Klovnen Tapé takkede af efter sin eminente forestilling. Det var pragtfuldt at se børn og voksne så tryllebundne. 1.000 tak for et perfekt show."

Klovnen Tapé med benet bag nakken

Få 40 minutters underholdning for skolebørn med:

 

  • Klovneri
  • Jonglering og balancekunst
  • Slangemenneskenummer
  • Musik
  • Trylleri og magi
  • Kropssprog og mime

Praktiske info

Forestillingen kan spilles udendørs i godt vejr eller indendørs i SFO'en eller gymnastiksalen. Der er ingen tekniske krav til forestillingen (mørke­lægning, scene, strøm m.v.) da lyd­anlægget er batteridrevet og scenen består af et manegetæppe, som er meget fleksi­belt. Tilskuer­antallet er ubegrænset.

– Sus­anne Weisdoff, SFO Strandskolen

"Der sad 280 forventningsfulde børn, som alle fik en skøn oplevelse. Du forstod at fange deres opmærksomhed fra start til slut. Vi har taget billeder af børnene, og et eneste vi har, er glade smilende, grinende børn. Du var med til at gøre vores arrangement til en succes, og det takker vi dig for."

– Martin Greve Korsbæk, Herstedøster Skole

"Tusind tak for sidst. Du var en kæmpe succes!!! Både børn og voksne havde ondt i maverne af latter efter din forestilling på Herstedøster Skole i november måned. På trods af flere voksenforbehold mod klovne, formåede du på ganske kort tid at ændre synet på klovnen til en fantastisk humoristisk og underholdende størrelse. Jeg regner bestemt med, at vi mødes igen."

Klovnen Tapé laver ikke kun underholdning for skolebørn. Han optræder også for yngre børn og familiepublikum. Læs mere om de forskellige målgrupper her: Børneunderholdning

BOOKING: Ring på 33 22 11 20

bOOK Børneunderholdning med klovnen tapé

Udfyld formularen nedenfor så bliver du kontaktet hurtigst muligt